Sponsorer

 Billard om dagen

 
Formand 
Kurt Andersen

Tlf.: 6441 0609
Email: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Middelfart Firma og Familie Idræt
Færøvej 63
5500 Middelfart
Tlf. 6441 2090
Email: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.


Billard om dagen har igennem årene været en af de stærkest voksende aktiviteter, hvilket egentlig kan illustreres af, at vi spiller hele ugen - nemlig fra mandag til fredag. Så altså - hvis I er til hygge og godt kammeratskab samt socialt samvær, jamen så skulle I faktisk gå i gang med at spille Billard i ovennævnte aktivitet.

Billardspillet kan måske virke vanskeligt at spille - specielt hvis du ikke har prøvet det før, men det er ingen hindring, idet vi har instruktører, der står klar til at tage nænsomt vare på, at du kommer i gang stille og roligt. Så piger og drenge - kig blot indenfor, vi står klar til at hjælpe dig i gang.

Lidt om spillemåden

Billard om dagen spilles under hyggelige og kammeratlige former, og vi spiller hovedsageligt keglebillard, men der også mulighed for at spille carambole-billard.

Hvor foregår det, og hvad koster det?

Der spilles i Lillebæltshallens Billardlokale, alle hverdage fra klokken 10.00 til 12.00 og du kan tilmelde dig på mandags-, tirsdags-, onsdags- eller torsdagsholdet, fredag er fri træning for alle.

Prisen er for efteråret kr. 600 for 4 måneder og for foråret kr. 750 for 5 måneder.

Der betales ved tilmelding til sæsonstart 1. januar og 1. september.

Tilmelding til billard foregår via den elektroniske indmeldelsformular, menuen Bliv medlem eller kan finde sted i billardlokalet.